Site logo
Beskrivelse

Anlægget i Bramming   Tekst fra Esbjerg kommune  esbjerg.dk

Legepladsens to klatretårne lægger op til røver-soldaterleg. Rø- verne bor i skoven, og turen til røverkulen går i susende fart på svævebanen mellem bøgetræerne. De mindste har deres eget sted med legekrat, legehus, gynger og klappefigurer. Det samme har de større børn, der kan teste kræfter og balance – eller bare hænge ud. Legepladsen er hegnet mod Tværsigvej.
Anlægget i Bramming er et klassisk lystanlæg fra 1907. Tilplantet og bestyret af provinsens borger- skab. Forbilledet er alle steder, som i Bramming, guld- aldermotivet med bøgeskov, danse- og samlingsplads, flagstang og scene. Kun de hvide bomuldskjoler og promenadeparasollerne må man tænke sig til.
Skovplantningen er en perfekt ramme om legepladsen, og der er gode muligheder
for at samle blade, agern og bog og lytte til fugle. Af og til sniger der
sig oven i købet rådyr rundt i parken.
Desuden er Anlægget et besøg værd i det sene forår, hvor de mange rododendron ved legepladsen blomstrer. Husk madpakken!

Lokation
  • Kommentarer er lukket